Mange danske ægtepar vælger i løbet af livet at flytte til Tyskland – enten af arbejdsmæssige eller private årsager.
Det antages ofte, at en flytning til Tyskland automatisk medfører, at den tyske formueordning mellem ægtefæller finder anvendelse. Denne antagelse er imidlertid ikke korrekt og kan ved dødsfald få betydelige arveafgiftsmæssige konsekvenser.
Hvorfor kan dette være en ulempe i forhold til den tyske arveafgift?
Efter § 5 i den tyske arve- og gaveafgiftslov (ErbStG) er den fiktive udligning af formuetilvæksten mellem ægtefæller (Zugewinnausgleich) skattefri ved dødsfald. Formålet med bestemmelsen er at undgå, at den formueretlige udligning mellem ægtefællerne samtidig bliver pålagt tysk arveafgift.
En forudsætning er dog, at ægtefællerne er omfattet af en formueordning, som svarer til den tyske lovbestemte formueordning (Zugewinngemeinschaft).
Netop dette er ofte ikke tilfældet for danske ægtepar.
Den danske legale formueordning bygger ikke på den tyske model med udligning af formuetilvækst. Efter dansk ret ejer hver ægtefælle fortsat sine egne aktiver, men ved ægteskabets ophør sker der som udgangspunkt en ligedeling af ægtefællernes delingsformue. Dette system adskiller sig grundlæggende fra den tyske Zugewinngemeinschaft, hvor det alene er den nettoformuetilvækst, som hver ægtefælle har opnået under ægteskabet, der sammenlignes og udlignes.
Hvis et dansk ægtepar, der er bosat i Tyskland, fortsat er underlagt dansk formueret, kan den fiktive udligning efter § 5 ErbStG som udgangspunkt ikke fradrages ved beregningen af den tyske arveafgift. Den længstlevende ægtefælle skal herefter beskattes af arveerhvervelsen med fradrag af de almindelige personlige bundfradrag og øvrige lovbestemte fritagelser.
Er et lovvalg en mulig løsning?
En mulig løsning kan være at foretage et lovvalg, så tysk formueret fremover finder anvendelse.
Efter EU’s formueforordning kan ægtefæller blandt andet vælge loven i det land, hvor en af dem har sit sædvanlige opholdssted. Hvis begge ægtefæller er bosat i Tyskland, kan de derfor som udgangspunkt vælge tysk ret. Medmindre de samtidig aftaler en anden formueordning, vil de herefter være omfattet af den tyske lovbestemte Zugewinngemeinschaft.
Et sådant lovvalg kan forbedre den arveafgiftsmæssige situation fremadrettet. Om lovvalget også kan tillægges tilbagevirkende kraft, er imidlertid fortsat omdiskuteret i den juridiske litteratur.
Lovvalget løser derfor ikke nødvendigvis problemet fuldstændigt. Hvis Zugewinngemeinschaft etableres ved ægtepagt, bestemmer § 5, stk. 1, 4. pkt. ErbStG udtrykkeligt, at tidspunktet for indtræden i formueordningen anses for at være datoen for aftalens indgåelse. Ved beregningen af den skattefrie fiktive udligning tages der derfor som udgangspunkt kun hensyn til den formuetilvækst, der er opstået efter lovvalget. Værdistigninger, som er opstået under den tidligere danske formueordning, indgår derfor ikke uden videre i den tyske beregning.
Praktisk anbefaling
For danske ægtepar, der flytter til Tyskland, bør det derfor tidligt afklares, hvilken formueordning der faktisk er gældende. Hvis man ønsker at vælge tysk ret, er tidspunktet afgørende: Jo tidligere lovvalget foretages, desto større kan den formuetilvækst være, som senere kan indgå ved beregningen efter § 5 ErbStG.
Inden der træffes beslutning om et lovvalg, bør både de familie- og arveretlige konsekvenser analyseres. En overgang til den tyske Zugewinngemeinschaft påvirker ikke alene den tyske arveafgift, men også formuedelingen ved separation eller skilsmisse samt – i visse tilfælde – den legale arveret.
Et lovvalg kan derfor være et hensigtsmæssigt planlægningsværktøj, men det er ikke en universalløsning, navnlig fordi spørgsmålet om tilbagevirkende kraft fortsat er usikkert og begrænset.
Problematikken er stadigvæk genstand for juridisk og politisk debat, og lovgiver har endnu ikke skabt en samlet løsning. Der findes derfor ingen standardløsning, som passer til alle tilfælde.
Vi anbefaler derfor, at danske ægtepar søger rådgivning i god tid – gerne allerede inden flytningen til Tyskland – og helst hos rådgivere med kendskab til dansk og tysk ret Det vil derfor være nødvendigt at søge rådgivning hos både danske og tyske advokater og revisorer. Kun på den måde kan konsekvenserne på begge sider af grænsen vurderes, og den mest hensigtsmæssige løsning findes.