Finansiering mellem Tyskland og Danmark
Når et dansk moderselskab yder finansiering i form af egentlige lån eller via en mellemregningskonto til et datterselskab eller fast driftssted i Tyskland, skal finansieringen ydes på markedsvilkår og aftales på skrift i forvejen. Det er et generelt krav og betyder groft sagt, at lånet eller hævede midler på mellemregningskontoen skal forrentes med markedsrente og ydes under øvrige betingelser, som en uafhængig (dvs. ikke-koncernintern) ville have ydet finansieringen til.
Skærpede retningslinjer
De tyske retningslinjer for transfer pricing blev ved årsskiftet opdateret og implementeres i øjeblikket i Finanzamts kontrolpraksis. Her gælder der nu yderligere krav, når der er tale om finansieringsforhold over grænsen.
For at et finansieringsforhold mellem et dansk moderselskab og tysk datterselskab/fast driftssted anerkendes, skal tre afgørende betingelser alle være opfyldt:
- Låntager skal reelt være i stand til at tilbagebetale lånet:
Det tyske datterselskab skal have den nødvendige likviditet til at tilbagebetale lånet inkl. renten. Her kigger de tyske skattemyndigheder særligt på likviditeten i enheden og cash flow analyser over fremtidig likviditet. Det er afgørende, om der fra starten kan forventes tilstrækkelige aktiver/tilstrømninger til at tilfredsstille långiveren. Skattestyrelsen nævner som yderligere indikatorer forekomsten af en fast tilbagebetalingstermin, forpligtelsen til og vilkårene for betaling af renter samt låne modtagerens evne til at optage lån på sammenlignelige vilkår fra uafhængige tredjeparter. - Finansieringen er økonomisk nødvendig:
Skattestyrelsen anser dette kriterium for opfyldt, især hvis finansieringen er nødvendig for driften eller opretholdelsen af forretningsaktiviteterne (f.eks. til finansiering af driftsmidler eller investeringer i anlæg).
- Finansieringen er nødvendig for virksomhedens formål:
Ifølge cirkulæret fra skattestyrelsen kan en investering på en dagskonto eller en indskud i en koncernintern cash pool f.eks. være uforenelig med en virksomheds kerneforretning, især hvis der ikke forventes et højere afkast.
En velbegrundet og sammenhængende redegørelse for, at disse tre kriterier med overvejende sandsynlighed vil være tilstrækkeligt. Virksomhederne kan dokumentere den mulige betaling af kapitalydelsen og finansieringsbehovet ved hjælp af f.eks. prognoser eller investeringsberegninger.
Konklusion: De nye retningslinjer skaber retssikkerhed for skatteyderne på en række væsentlige punkter
Reglerne skaber retssikkerhed, men medfører også, at dokumentationskravene er blevet skærpet. Især skal finansielle transaktioner nu dokumenteres med angivelse af grundlag og beløb allerede ved indgåelsen af finansieringsforholdet. Om de nye regler vil føre til hyppigere dobbeltbeskatning, vil især vise sig i praksis ved skattekontrollen.
