
Skatterevision af virksomheder i Tyskland
Vær velforberedt på hyppige besøg fra Finanzamt
Selv om vi er nabolande, er der store forskelle mellem de danske og de tyske skatteregler. For danske virksomheder i Tyskland er det en stor fordel, at DanTaxLegal kender skattereglerne i detaljer på begge sider af grænsen og taler begge sprog professionelt. På den måde kan vi holde virksomhederne fri af fejl og faldgruber og sørge for, at samspillet mellem danske og tyske forhold bliver vendt til virksomhedens fordel.
Hyppig ”Betriebsprüfung” fra det tyske Finanzamt
Som i Danmark gennemfører myndighederne med mellemrum kontrol af, om virksomhederne overholder bl.a. skattereglerne. Kontrollen, på tysk benævnt ”Betriebsprüfung”, foregår langt hyppigere end i Danmark og gennemføres af specialuddannede embedsmænd fra Finanzamt, der er de tyske skattemyndigheder. Finanzamt har flere specialafdelinger, der foretager kontrol af f.eks. moms, A-skat og indkomstskat.
Vær velforberedt forud for kontrolbesøg
Alle virksomheder kan forvente besøg af de tyske myndigheder, og store virksomheder får besøg af den eksterne kontrol hyppigere end små virksomheder. Enkelte store virksomheder står sågar under permanent kontrol. DanTaxLegal kan hjælpe alle typer virksomhed og sørge for, at virksomheden er velforberedt og hurtigt kan levere kvalificerede svar på myndighedernes spørgsmål.

