Udstationering og repatriering
Det mobile arbejdsliv gør skatten kompliceret
Har din virksomhed udstationerede medarbejdere i Tyskland, så tager vi gerne med på rejsen og guider dig gennem skattejunglen. Det gælder både på medarbejderens vej til Tyskland, undervejs i hans eller hendes ophold, og når medarbejderen skal repatrieres til Danmark.
Mange skattemæssige spørgsmål, der skal afklares
Er du på udebane, når det handler om skatten ved udstationering og repatriering? DanTaxLegal har mange års erfaring med skatteassistance på området. Har du behov for råd og vejledning, kan vi hjælpe med konkrete svar og do’s and don’ts. Betyder fast ejendom for eksempel noget under tiden i udlandet? Og hvordan er det nu med aktiebeholdninger? Betyder den såkaldte havelågebeskatning noget i netop jeres konkrete tilfælde?
Det mobile arbejdsliv
Der er mange faktorer fra det moderne, mobile arbejdsliv, der har betydning for skatte- og forsikringsforholdene for din virksomhed og dine medarbejdere.
Et par af de vigtige emner ved det mobile arbejdsliv:
- Udstationering, flytning til udlandet
- Arbejde i flere lande
- Rejsende personale
- Distancearbejde i et andet land
- Home-office
- Beskæftigelse for en udenlandsk arbejdsgiver
- Arbejdsudleje
DanTaxLegal kan hér hjælpe med konkrete svar og sikker handling.