En erhvervsvirksomhed skal udarbejde en balance ved udgangen af et regnskabsår og dermed også foretage en værdiansættelse af varebeholdningen. Grundlaget for denne værdiansættelse er den årlige status, som giver den såkaldte kvantitetsstruktur.

Varebeholdninger har forskellig karakter alt efter virksomhedens art. Handelsvirksomheder har normalt varer på lager; produktionsvirksomheder har råvarer og hjælpematerialer, færdigvarer eller igangværende arbejde – men også servicevirksomheder, der ikke har afsluttet deres arbejde inden balancedagen har igangværende arbejde, fx en revisors årsregnskabsarbejde for sin klient.

Men hvordan er reglerne for værdiansættelse, og hvad er forskellene mellem Tyskland og Danmark?

Se vores oversigt:

Årsregnskabsloven TYSKLAND DANMARK
Første indregning Kostpris på det tidspunkt, hvor fordele og risici overgår til virksomheden Kostpris på det tidspunkt, hvor fordele og risici overgår til virksomheden
Efter første indregning Kostpris eller lavere dagsværdi (nedskrivningspligt) Kostpris eller lavere nettorealisationsværdi (nedskrivningspligt)
Nedskrivning

Dagsværdi

  • Salgspris eller indkøbspris (genanskaffelsespris), den laveste af de to
  • Indkøbspris er kun mulig, hvis der er et indkøbsmarked for varerne (fx råvarer, hjælpematerialer eller handelsvarer)

Nettorealisationsværdi (salgspris med fradrag af rabatter samt færdiggørelses- og salgsomkostninger)

  • Baseres på oplysninger om den forventede realisationsværdi (summen af de fremtidige nettoindbetalinger), men må ikke nedskrives til en lavere værdi, fx genanskaffelsespris
Opskrivninger Kun når begrundelsen for nedskrivningen ikke længere eksisterer (opskrivningspligt) Kun når begrundelsen for nedskrivningen ikke længere eksisterer (opskrivningspligt)
Kostprisen for råvarer og handelsvarer Omfatter alle de omkostninger, der knytter sig til anskaffelsen – fx told og fragt, men skal reduceres med rabatter og boni Omfatter alle de omkostninger, der knytter sig til anskaffelsen – fx told og fragt, men skal reduceres med rabatter og boni
Metoder til beregning af kostprisen
  • Gennemsnitspriser
  • FiFo (først ind-først ud)
  • LiFo (sidst ind -først ud)
  • Gennemsnitspriser
  • FiFo (først ind-først ud)
  • LiFo (sidst ind-først ud)
  • Eller anvendelsen af andre metoder – fx salgsprismetoden eller standardkostmetoden, hvis de ikke fører til et væsentligt andet resultat end FiFo- eller gennemsnitsmetoden
Egenfremstillede varer

Kostprisen omfatter de direkte omkostninger – fx anskaffelse af materialer eller løn til produktions-medarbejdere osv., men også
Indirekte produktions-omkostninger:

  • Frivilligt: administrationsomk.
  • Ikke tilladt: distributionsomk.
  • Gælder alle virksomheder uanset størrelse

Kostprisen omfatter de direkte omkostninger – fx anskaffelse af materialer eller løn til produktions-medarbejdere osv., men også
Indirekte produktions-omkostninger:

  • Frivilligt: administrationsomk.
  • Ikke tilladt: distributionsomk.
  • Gælder for alle C- og D-virksomheder og er valgfrit for B-virksomheder 

 

Hvis du har yderligere spørgsmål til tyske regnskabsmetoder, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi samarbejder også gerne med din danske revisor.