Bogføring og regnskab fra A-Z

sep 24, 2019

AFSKRIVNING AF SMÅANSKAFFELSER

  1. Vær opmærksom på de særlige regler for afskrivning af småanskaffelser. I forbindelse med produktionsomkostninger eller anskaffelsespriser på mellem 250 EUR og 800 EUR kan man vælge mellem tre forskellige afskrivningsmetoder:
    • Afskrivning (§ 7 EStG) over brugstiden iht. ’AfA-tabellen’ (tabellen for afskrivninger af småanskaffelser)
    • Straksafskrivning af alle småanskaffelser op til 800 EUR (§ 6 stykke 2, EStG)
    • Samlet afskrivning (pool-afskrivning) af alle småanskaffelser mellem 250,01 EUR og 1.000 EUR (§ 6 stykke 2a, EStG)
       

LAGERBEHOLDNING og LAGEROPGØRELSE

  1. Der skal foreligge en underskrevet lageropgørelse over lagerbeholdningen med alle artikler per opgørelsesdatoen.
  2. Det skal fremgå og dokumenteres, hvilken beregnings – og opgørelsesmetode, der er anvendt, fx lageropgørelse foretaget inden eller efter skæringsdagen, løbende lageropgørelse, fuldstændig lageropgørelse eller stikprøvemetoden?
  3. Alle ændringer i lagerbeholdningen, der fremgår af statusopgørelsen, skal bogføres.
  4. Ved værdiansættelsen skal der foretages nedslag grundet ældre varer, fx gennemgang af købsfakturaer, lageromsætningstid.
  5. Ved den handelsretlige værdiansættelse af lagerbeholdningen skal der tages hensyn til det strenge laveste værdis princip iht. § 253 stykke 4, 1. pkt., HGB. Som værdigrundlag sammenligner man på skæringsdagen anskaffelsespris og den aktuelle markedspris – hhv. børsværdi.  Den laveste værdi tages som værdigrundlag. Det er derfor tvingende nødvendigt at foretage afskrivning for at få et lavt udgangspunkt for beregningen af omsætningsaktiverne.
    Henvisning: Hvis der pga. princippet om den laveste værdi tidligere blev ansat en lavere delværdi, skal det kontrolleres, om værdien evt. er steget igen frem til statustidspunktet. Er der ikke længere grundlag for de foretagne (ekstraordinære) afskrivninger, skal der foretages en tilbageførsel af nedskrivningen (Wertaufholungsgebot).
  6. I den handelsretlige balance er det muligt at værdisætte lagerbeholdningen iht. Fifo-metoden (first in – first out). Vær dog opmærksom på, at i skattemæssig henseende accepterer man udelukkende Lifo-metoden (last in – first out). De forskelle, der opstår i værdiansættelsen af lagerbeholdningen, kan enten føre til passiv (ved en højere værdiansættelse af beholdningen i balancen iht. handelsretten) eller aktiv (ved en højere værdiansættelse af beholdningen i den skatteretlige balance) latent skat.
  7. Værdiansættelsen af råvarer og hjælpemateriale må iht. § 240 stk. 3, HGB ske med en fast værdi, hvis der er tale om en løbende udskiftning, og den samlede værdi er af mindre betydning ift. helheden. I så fald skal der foretages en fysisk status hvert 3. år.

DEBITORER og TILGODEHAVENDER

  1. Der kræves en afstemt og fuldstændig debitorliste, der udviser hvert enkelt tilgodehavende. Tilgodehavender per skæringsdagen samt øvrige fordringer og formuegenstande, der er blevet betalt inden udarbejdelse af balancen, skal angives. (Dette tjener vurderingen af fordringernes værdi).
  2. I forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet skal de aftalte bonus-/kreditaftaler oplyses.  Dem skal der tages hensyn til ved beregningen af udestående. Det gælder for alle rabatter og prisnedslag, bl.a. bonusordninger og diverse rabatformer.
  3. Er der tale om usikre fordringer, skal de enkelte værdier nedskrives iht. det tab, der forventes. Bortfalder grunden til nedskrivningen, skal denne tilbageføres igen. (Wertaufholungsgebot).
  4. Tab på debitorer skal omposteres og dokumenteres, fx ved konkurs. Blev allerede foretagne værdikorrektioner ført tilbage? 
  5. Der skal foretages hensættelse til imødegåelse af tab på debitorer. Tidligere erfaringer samt udgifter til inddrivelse af fordringer, inkl. inkasso skal danne grundlaget for fastlæggelsen af den procentsats, der skal bruges (især også brug af rabatter). Beregningsgrundlaget for den benyttede procentsats skal jævnligt kontrolleres og dokumenteres.

  
KASSEBOG OG KASSEBEHOLDNING

  1. Med henblik på elektronisk revision foretaget af skattemyndighederne skal kassebog og kassebeholdning ved forretningsårets afslutning kontrolleres med henblik på, om alle kassebevægelser er foretaget korrekt. De daglige indtægter via kassen skal dokumenteres hver dag via såkaldte „Z-bon’er“. Kassebeholdningen fra kontantkasser skal gøres op ved årets afslutning og protokolleres i en såkaldt kasseprotokol.

UFORRENTET GÆLD

  1. Uforrentet gæld skal oplyses, da en sådan gæld iht. tysk lovgivning skal forrentes med 5,5%, hvis:
    • gælden har en løbetid per skæringsdagen for balancen på mere end 12 måneder,
    • gælden er uforrentet, også ved udsættelse af rentebetalinger eller delvis forrentning, eller
    • det drejer sig om a conto – eller forudbetaling.

    Man skal være opmærksom på, at gæld skal forrentes, så snart der er aftalt en rentesats på mere end 0%. Vi anbefaler p.t. en minimumssats på 0,5%.
     

BESTEMTE DRIFTSUDGIFTER / EKSTRA KONTI

  1. Bestemte driftsudgifter SKAL bogføres separat. Derfor skal der oprettes ekstra konti for:
    • Gaver til forretningsforbindelser
    • Små reklamegaver (fx kuglepenne, lightere, krus, små vareprøver)
    • Udgifter til bespisning

​Tyskland kræver særlig dokumentationspligt for disse udgifter iht. § 4(7) EStG.
Overholdes disse krav ikke, mister man ikke kun fradragsretten for enkelte udgifter på en af de nævnte konti – man mister fradragsretten for ALLE posteringer på samme konto. Bogfører man fx gaver til en forretningsforbindelse på en samlekonto ”reklameudgifter”, mister man retten til fradrag for ALLE øvrige posteringer på denne konto – inkl. gaverne.

TRANSFER PRICING

  1. Iflg. de tyske regler behøver man ikke at have dokumentation for transfer pricing, når følgende lempelser for små virksomheder anvendes:
    • Transaktioner mellem associerede virksomheder i udlandet er
      • for vareleverancer maks. 6 mio. EUR
      • for øvrige ydelser maks. 600.000 EUR
    • Indgående og udgående ydelser skal sammenfattes
    • Dokumentationspligten er overholdt, hvis man oplyser beregningsgrundlaget for priserne med associerede virksomheder, og hvis de dokumenter foreligger, der beviser beregningerne.
    • Man er forpligtet til at dokumentere bestræbelsen på, at afregning inden for koncernen sker på samme måde som med tredjemand.
  2. Men uanset punkt 1. gælder for alle ydelser mellem associerede virksomheder og anpartshavere samt nærtstående personer, at der skal indgås skriftlige aftaler i forvejen. Disse skal reelt også finde anvendelse, dvs. aftalte tidspunkter for betaling og afregning (månedligt, kvartalsvis osv.) skal overholdes, og betingelserne skal svare til dem, man ville anvende over for tredjemand – armslængdeprincippet, i Tyskland kaldet Fremdvergleich.