Hvis direktøren for et tysk GmbH (anpartsselskab) ikke opfylder sin juridiske forpligtelse til at indgive insolvensbegæring, hvis der er grund til insolvens, kan han holdes personligt ansvarlig. Det gælder også for start ups, udtaler Düsseldorfs højesteret (OLG) i en aktuel dom.
Retten pålagde den tidligere direktør i en start up i den juridiske form af et tysk GmbH at betale mere end 40.000 euro.
Det tyske GmbH ville opbygge en salgsportal for lastbiler og udviklede et softwareprogram til det. Årsregnskabet for det første hele regnskabsår viste et underskud på omkring 620.000 euro, der ikke var dækket af egenkapitalen. Desuden var softwareprogrammet kun tilgængeligt for salg til en pris, der lå langt under omkostningerne for de medarbejdertimer, der var investeret i softwareudviklingen, og også under den lavere værdi, der faktisk var indregnet i balancen. Men efter rettens mening var en investors finansieringsforpligtelser ikke struktureret på en sådan måde, at det tyske GmbH’s direktør kunne stole på investorens permanente finansielle støtte til GmbH’et.
I dommen fastslår retten, at GmbH’et var insolvent i henhold til § 19 i den tyske insolvenslov (InsO). Der var ingen positiv prognose for at kunne fortsætte GmbH’et (start up) senest efter deadline for aflæggelse af årsregnskabet for det første hele regnskabsår. For at en start up kan fortsætte, er det vigtigt, at det er mere sandsynligt end ikke, at virksomheden kan opfylde sine betalingsforpligtelser i løbet af de næste 12 måneder. Under alle omstændigheder bør det kræves, at grundlaget for vurderingen er en forståelig, realistisk (finansiel) plan med et driftskoncept, der får den planlagte etablering af en opstartsvirksomheds forretningsidé til at se lovende ud. Hvis forpligtelserne fra tredjeparter om finansiering af GmbH’et (start up) afhænger af dets økonomiske udvikling, skal forpligtelserne indgås med kendskab til den igangværende (finansielle) planlægning og være tilstrækkeligt sikre. Direktøren skal være i stand til at kunne forklare og fremlægge, hvordan den (finansielle) plan er opstået, og i hvilket omfang tallene løbende er blevet tilpasset den faktiske forretningsudvikling. Den tidligere direktør for GmbH’et var ikke i stand til at gøre dette i den foreliggende sag.
Konklusion:
Hvis en direktør for et GmbH ikke har tilstrækkelig personlig viden til at afgøre, om han er forpligtet til at indgive insolvensbegæring, anser den tyske forbundsdomstol Bundesgerichtshof (BGH), ham for at være forpligtet til at søge råd hos en uafhængig person, der er fagligt kvalificeret til at afklare de spørgsmål, der skal afklares, så snart der er tegn på en krise i GmbH’et, give en omfattende beskrivelse af virksomhedens forhold og udlevere de nødvendige dokumenter. Sådanne personer kan især være advokater med kendskab til insolvensret.
