Billetter til festivaler, musik, kultur, sport og andre fritidsarrangementer i Tyskland kan erstattes med rabatkort.
Under corona-krisen har de tyske arrangører været tvunget til at aflyse arrangementer. Loven gav hidtil kun mulighed for erstatning af billetprisen, hvilket kunne føre til koncertarrangørens økonomiske ruin, da virksomheden ofte var bundet af aftaler til lokaler og kunstnere.
En lovændring fra sommeren 2020 giver mulighed for at udstede rabatkuponer (Gutscheine). De kan udstedes til det udskudte arrangement, men også alternativt til et andet arrangement – efter kundens valg. Hvis prisen på det nye arrangement er lavere end den gamle, kan kunden modtage et yderligere rabatkort på differencen. Kunden kan dog forlange billetprisen erstattet, hvis det ikke er rimeligt at modtage et rabatkort, eller hvis arrangementet ikke afholdes inden 31.12.2021.