Handlen med Amazon boomer; over 43,5 % af den samlede e-handel i USA 2016 foregik via Amazon. Amazon stod i 2016 for 30 % af al e-handel i Tyskland (Børsen 21.11.2017).
Du kan som dansk e-handler hoppe på ”succes-vognen” hos Amazon. Og det har interessante konsekvenser for momsen. Tilbyder du dine varer via Amazons FBA-lagerfunktion? FBA betyder lager- og leveringsservice (”fulfillment by Amazon”). Det betyder kort sagt, at du overlader lagerføring og distribution af dine varer til Amazon.
De fleste varer til Tyskland distribueres via de 11 tyske distributionscentre. Det fører til udfordringer med momsen i Tyskland for en dansk Amazon-sælger, fordi salg fra et lager i Tyskland skal momses i Tyskland. Det betyder momsregistrering og løbende momsindberetninger i Tyskland. Det kan dog være en prisfordel at sælge med den lave tyske moms på 19 %. Amazon distribuerer via lagre i 7 EU-lande: Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, Storbritannien, Polen og i den Tjekkiske Republik. Her findes der særregler om leverancer til EU-lande, som vi gerne hjælper dig med at bruge korrekt. Spørg os gerne og gør brug af vores ekspertise.