Køb eller leasing: Den tyske stat har 17.11.2020 vedtaget at forlænge støtten til elbiler, brintbiler og plug-in hybridbiler. El- og brintbiler med en nettolistepris på op til 40.000 € støttes med 9.000 €. Er prisen op til 65.000 €, er støtten på 7.500 €. For plug-in hybridbiler er støtten 6.750 € ved en nettolistepris op til 40.000 € og 5.625 € op til 65.000 €. Plug-in hybridbiler skal nu have en elektrisk rækkevidde på min. 60 km. Køb af biler, der er dyrere end de ovennævnte priser, støttes ikke.

Det er muligt at søge støtte med tilbagevirkende kraft for biler med første indregistrering efter 3. juni 2020. Kravet er at bilen skal være indregistreret i Tyskland, og det gælder både for køb eller leasing og for både privatpersoner og virksomheder.

Firmabil: For el- brint- og hybrid-firmabiler er beskatningen for den ansatte nedsat til ½ % per måned af den tyske bruttolistepris og blot 0,015 € per km til arbejde.