Finansministeriet (Bundesfinanzamt) har delvist ændret sin tidligere holdning til opdelingen af indgående moms for bygninger og grunde med blandet anvendelse og følger nu EU-Domstolens og den øverste tyske skattedomstols (Bundesfinanzhof) opfattelse.
I tilfælde af bygninger og grundstykker med blandet anvendelse, bruges en del af bygningen/grunden til momsfri omsætning mens den resterende del bruges til momspligtige aktiviteter. Dette kan f.eks. være tilfældet for en ejendom, hvor en del udlejes til en momspligtig restaurant, og den resterende del udlejes momsfrit til boligformål.
Når der modtages indgående ydelser i forbindelse med bygningen, opstår spørgsmålet om, hvad der skal ske med den fakturerede indgående moms. Er det tilladt at fratrække den indgående moms fuldt ud, delvist eller er der ingen momsfradrag?
Det tyske skatteministerium beskriver i en skrivelse af den 20.10.2022 fremgangsmåden som følger:
1. Udgifter til vedligeholdelse og drift:
Udgifter til vedligeholdelse skal så vidt muligt henføres direkte til de relevante dele af bygningen, og fradraget for indgående moms skal baseres på den udgående omsætning for den tilsvarende bygningsdel.
Kun hvis en direkte fordeling ikke er mulig, f.eks. fordi udgifterne vedrører hele bygningen, skal fradraget for indgående moms beregnes ved hjælp af en fordelingsnøgle. Her anvendes primært arealnøglen (fordeling af indgående moms i forhold til arealerne af det udgående ydelser). Hvis dette ikke fører til en passende fordeling, kan omsætningsnøglen eller andre metoder også anvendes.
2. Anskaffelses- og produktionsomkostninger:
For anskaffelses- og produktionsomkostninger er en direkte modregning ikke tilladt. De skal altid opdeles ved hjælp af en fordelingsnøgle (især arealnøglen). I litteraturen kaldes dette for ”teorien om den sammenkogte ret” („Eintopf-Theorie”).
Dette gælder uanset, om en specifik lejlighed eller erhvervsenhed nævnes i fakturaer/ordrer. En direkte allokering er slet ikke tilladt.
Dette gælder for alle anskaffelses- og produktionsomkostninger, herunder også alle efterfølgende produktions- og anskaffelsesomkostninger.
Dette gælder dog ikke for vedligeholdelsesomkostninger, som reklassificeres som anskaffelsesrelaterede produktionsomkostninger. Med hensyn til momsen anses disse fortsat som vedligeholdelsesomkostninger og dermed gælder stadigvæk princippet for vedligeholdelse (se nr. 1).
