Du er rent faktisk forsikret mod arbejdsskader, hvis du om morgenen går direkte fra sengen til skrivebordet i dit homeoffice, når du står op. Vejen til arbejde er forsikret!
Sagsforhold: Sagsøger, en tysk ansat, var på vej til arbejde – turen gik fra soveværelset til hjemmekontoret i underetagen. Normalt påbegynder han umiddelbart sit arbejde uden at spise morgenmad. På vindeltrappen trådte han forkert, faldt og brækkede en brysthvirvel.
Processen: Den sagsøgte tyske arbejdsskadeforsikring – Berufsgenossenschaft – afviste at betale ifm. uheldet. Første retsinstans anså det for „vejen til arbejde“ og dermed som forsikret. Anden retsinstans afviste det med den begrundelse, at der var tale om en „forberedelse til arbejde, der ikke er forsikret”; men den øverste retsinstans gav sagsøger ret.
Dermed gælder for homeoffice: den, der træder forkert på en trappe derhjemme på ”den direkte vej til arbejde” for at gå ind på sit hjemmekontor, er forsikret. Den juridiske begrundelse er: „Det at betræde trappen tjener udelukkende til at påbegynde arbejdet og er dermed en handling, der udøves i arbejdsgivers interesse – og derfor er forsikret som vejen til arbejde“.
Det er ganske vist (BSG, Urteil v. 8.12.2021 – B 2 U 4/21 R).