Zweitwohnungssteuer (skat på bolig nr. 2) i Tyskland

Når boligen bruges privat, opkræver adskillige tyske kommuner denne særlige skat på mellem 5 og 29 % af ”Kaltmiete”(husleje uden omkostninger).
I Tyskland opkræver over 90 byer en særlig skat af den, der har en (ferie)bolig i kommunen, når den er den skattepligtiges bopæl nr. 2. Skattepligtig er den, der indenfor kommunen er ejer/indehaver eller lejer af en eller flere lejligheder til eget brug. Det spiller ingen rolle, om man selv bor i den samme kommune eller udenfor Tyskland. Afgiften opkræves på grundlag af ”Kaltmiete”, dvs. af huslejen uden omkostninger. I 1972 blev den indført i turistbyen Überlingen (ca. 29,25 %) ved Bodensee, i 1984 fulgte bl.a. Neustadt in Holstein (8,8 %). I dag kan blandt byerne, der har indført Zweitwohnungssteuer, nævnes Berlin (5%), Bremen (10%) og Hamborg (8%), München (9 %), Stuttgart (10 %). Men også mindre byer som Flensborg (11,5 %), Lüneburg (8 %), Stralsund (10,2 %), Castrop-Rauxel (11 %), Cottbus (11 %) opkræver denne særlige skat. Den betales ikke, når lejligheden udlejes, men kun når en lejlighed benyttes som bolig nr. 2. Der skal heller ikke betales, når en gift person arbejder og har bolig nr. 2 i kommunen og derfor har dobbelt husførelse. Dog skal også studerende betale skatten, når de har studieværelse på studiestedet og stadig er bopælsregistreret hjemme hos forældrene. Det synes mange studerende, der bor i bofællesskab, på kollegium osv., er uretfærdigt. Studerende kan undgå skatten ved at melde bopæl på studiestedet. Når en borger mere tilmelder sig ved folkeregisteret, betyder det højere bloktilskud til byen og dermed højere skatteindtægter. For skattepligtige kan det eventuelt betale sig at bytte om på den såkaldte første og anden bopæl (”erster und zweiter Wohnsitz”). Dog kan denne mulighed have uønskede konsekvenser for skattepligtige med centrum for livsinteressen i Danmark.