Virksomheder, hvis medarbejdere bor i en anden stat og arbejder hjemmefra, risikerer at falde ind under bopælslandets regler om social sikring. Det er tilfældet, hvis medarbejderne arbejder mere end 25 % af arbejdstiden i deres hjemland. Mange arbejdsgivere har derfor begrænset hjemmearbejdsmulighederne for deres grænsegængere til nogle få dage for at undgå obligatorisk forsikring i det andet land – og eventuelt flere omkostninger og administration dér.
Eksempel
IT-virksomheden EDB-Safety holder til i Padborg. De har ansat Anders – en dygtig programmør fra Flensborg. Anders vil gerne arbejde hjemmefra, men EDB-Safety vil grundet ovenstående regler kun gå med til én dag om ugen. Anders vil i så fald stadig være socialt sikret via Danmark, der overtager omkostningerne for fx hans lægebesøg. Han skal dog betale tysk skat for den dag, han arbejder hjemmefra, da han på grund af sin bopæl er ubegrænset skattepligtig i Tyskland.
Men Anders vil gerne arbejde hjemmefra to dage om ugen. Da han bor i Tyskland og arbejder mere end 25 % af sin arbejdstid i bopælslandet (2 af 5 dage => 40 %), skal
- EDB-Safety registreres som arbejdsgiver i Tyskland
- Anders finde en tysk sygesikring
- EDB-Safety foretage både dansk og tysk lønafregning
- EDB-Safety betale arbejdsgiverens andel i tysk social sikring oveni den aftalte bruttoløn (også for den del af lønnen, der er optjent i Danmark)
- Anders betale medarbejderens andel af den sociale sikring og tysk skat for de to dage, han arbejder hjemmefra.
Da den tyske sociale sikring fungerer via et forsikringssystem, hvor virksomhed og medarbejder deler omkostningerne, skal EDB-Safety betale ca. 25 % oven i bruttolønnen. Derudover har EDB-Safety en højere administrativ byrde.
I dette tilfælde mister Danmark nogle skatteindtægter, men slipper til gengæld for at skulle betale Anders’ omkostninger i Tyskland, der nu er dækket via den sygesikring, der finansieres af EDB-Safety og Anders.
Rammeaftale for telearbejdere (ikke) på plads: hjemmearbejde op til 50 % er mulig
Det råder EU nu bod på. Med en rammeaftale om socialsikringslovgivning for telearbejde tages der højde for, at medarbejdere i stigende grad ønsker at arbejde hjemmefra, mens virksomheden ikke er interesseret i at bøvle med nabolandets regler om social sikring og betale de højere omkostninger. Det er dog kun muligt, hvis både bopælsstaten og arbejdslandet har underskrevet rammeaftalen. Det nægter Danmark at gøre.
Danmark risikerer nemlig at betale dyrt. Den sociale sikring finansieres i Danmark via skatten. Derfor er trækprocenten højere end i Tyskland. Hvis Danmark går med til rammeaftalen for telearbejdere, mister landet en del skattepenge, men skulle fortsat betale for telearbejdernes sociale sikring.
I tider med mangel på arbejdskraft er det dog en udfordring, at Danmark ikke går med til fleksibilitet på hjemmearbejdsområdet. Derfor vil nogle danske arbejdsgivere alligevel tilbyde deres tyske medarbejdere i grænselandet at arbejde op til 49,99 % af arbejdstiden hjemmefra – og selv bære meromkostningerne til den sociale sikring i hjemlandet, da Danmark ikke tilslutter sig den forenkling, som EU-rammeaftalen lægger op til.
Hjemstationering som alternativ?
Såkaldt tidsbegrænset hjemstationering kan være et alternativ, men reglerne skal tolkes meget snævert, og der er endnu ikke retspraksis på området. Læs mere om hjemstationering her. Hjemstationeringen vil derfor kun kunne bruges ved et akut behov og for en tidsbegrænset periode, hvor vedkommende arbejder hjemmefra 100 %. Det er derfor ikke en løsning for varige arbejdsmønstre med regelmæssigt hjemmearbejde.
Er din virksomhed berørt af ovennævnte problematik – og vil du gerne høre mere om de konkrete konsekvenser? Så TAL MED OS FØRST. Vi rådgiver om tysk skat og social sikring – på dansk.
OBS! Danmark har ikke endegyldigt taget stilling til, om landet tiltræder rammeaftalen. Der kan derfor ske ændringer således, at telearbejdere kan arbejde på hjemmekontor op til 50 % af deres arbejdstid, uden at de falder ind under bopælslandets sociale sikring.
Følg vores hjemmeside og LinkedIn. Vi holder jer ajour i sagen.
